Sponsorer en svømmer!

Kære erhvervsdrivende,

forældre, bedsteforældre, tanter, onkler, brødre,
søstre og alle andre!

Hvidovre Svømmeklub er med sine ca. 1200 medlemmer en af Hvidovre Kommunes største idrætsforeninger. Siden 1969 har klubben givet svømmeundervisning til alle aldersgrupper, fra babysvømning over motionshold på alle niveauer til vore dygtige konkurrencesvømmere. Endvidere har vi i over 25 år haft både pensionistsvømning og handikapsvømning på programmet. På konkurrenceplan har Hvidovre Svømmeklub tidligere været oppe og snuse til toppen af 1. division. På nuværende tidspunkt ligger klubben i 3. division, men dygtige og talentfulde svømmere kæmper for hurtigst muligt atter at rykke op. Klubben har 4 konkurrencehold: A-, B-, C- og D-holdet, hvor A-holdet er klubbens bedste hold. De bedste svømmere træner 8 gange 2 timer ugentligt i vandet, derudover er der løbe-, styrkeog mentaltræning. Hvidovre Svømmeklub er altid med, når der rundt om i landet afholdes regionale og danske mesterskaber for alle aldersgrupper. Det er ikke sjældent, at en Hvidovre-svømmer er med på medaljeskamlen, når metallet skal deles ud.

Sponsor-svømmestævne:

Ved denne lejlighed ved svømmerne, at jo længere de svømmer, desto flere penge vil der være til at afholde træningslejre, og jo flere stævner er der mulighed for at deltage i både i ind- og udland. Træningslejrene er utroligt vigtige, både til at forbedre svømmernes niveau og til at styrke sammenholdet og kammeratskabet.

Hvad er ”sponsor-svøm”?

Ved et sponsor-svømmestævne gør klubbens konkurrencesvømmere en stor personlig indsats – både før og under stævnet. Før stævnet bruger de mange timer på at tage rundt for at besøge mulige sponsorer i og udenfor kommunen, og under stævnet svømmer de uafbrudt i en hel time i træk. Der indgås en såkaldt SPONSOR-AFTALE, hvor en sponsor forpligter sig til at betale et aftalt beløb, fx 10, 20, 30, 50 eller andet antal øre pr. meter, den pågældende svømmer tilbagelægger i vandet på 1 time. Det gælder naturligvis for svømmeren at tilbagelægge så lang en distance som muligt, for på den måde at ”tjene” flest mulige sponsor-kroner. Hvor langt de forskellige svømmere kan svømme er individuelt. De yngste plejer at kunne nå ca. 2500-3000 meter, mens de ældre kommer op på 5000-5500 meter. Snak med svømmeren om hvor langt han/hun regner med at svømme.

Hvad kan vi tilbyde jer?

Som tak for jeres støtte får I masser af lokal reklame, idet vi kan tilbyde:
• at I og jeres svømmer nævnes i højttaleranlægget under stævnet
mindst 3 gange.
• at alle sponsorer, uanset sponsor-beløb, bliver nævnt i det førstkommende
nummer af vores klubblad, der udkommer i 1200 eksemplarer.
• At der ved stævnet kan opstilles reklameskilte og uddeles reklamer i
hallen.

Hvordan bliver jeg/vi sponsor?

Lav en aftale med den svømmer, der har henvendt sig ved at udfylde en ”sponsor-aftale”, med det beløb I ønsker at støtte med. Når stævnet er afholdt, vil I som kvittering og tak for støtten modtage et ”sponsordiplom”, der angiver hvor mange meter, jeres svømmer har tilbagelagt, samt hvor stor jeres støtte herefter er. Beløbet indbetales på det girokort, der følger med diplomet.

Send en besked her, hvis i ønsker at sponsorere en svømmer.